Disse film er ment som starten på en dialog og kan bruges af alle der er interesseret i hvordan det er at opdrage børn i Danmark. Det kan være borgere der er nye i landet – eller har været her i længere tid. Filmene kan bruges som en del af en samtale om hvordan det er at skulle hjælpe sine børn til at få et godt liv i Danmark.
Filmene kan bruges i kommunerne, på institutioner, højskoler, beboerhuse, flygtningecentre og andre relevante steder. Det er en forudsætning at filmen ses af mennesker der kan dansk, eller sammen med mennesker der kan dansk. Filmene kan bruges som udgangspunkt for en samtale om filmens emner.